Gratis webinar

Hvad er healing egentlig?

En time, der måske ændrer alt, (du tror) du ved om healing

Når vi snakker om healing, handler det ofte om at bearbejde, transformere og integrere. Men vi stiller sjældent det mere grundlæggende spørgsmål: hvad er det egentlig vi gør, når vi healer? Og hvad forudsætter vores forståelse af healing – uden at vi måske er klar over det?

For de fleste healingsformer – uanset om det handler om energihealing, terapi eller lægevidenskab – hviler på den samme præmis: at noget er forkert, og at nogen eller noget udefra kan rette det op. Det er ikke nødvendigvis forkert. Men det er heller ikke hele billedet.

I dette webinar undersøger vi, hvad healing måske er fra et andet perspektiv – og hvad der sker, når vi møder sygdom, smerte og ubalance på en fundamentalt anden måde, end vi plejer. Ikke ved at forsøge at få noget til at gå væk eller blive repareret og heller ikke ved at reframe det til noget positivt. Men ved at spørge, om der er mere på spil end kampen mellem det, vi vil have til at gå væk, og det vi forsøger at tiltrække.


Program

Vi starter med en guidet meditation – en invitation til at mærke, hvad der er, når man holder op med at skulle gøre noget ved noget.

Derefter undersøger vi, hvad healing egentlig er, når vi begynder at stille spørgsmål ved præmisserne. Hvad sker der, når healing ikke handler om et specifikt mål - om noget der skal være på en bestemt måde – men om en fundamentalt anden måde at være med det der er svært? Hvad er så sygdom, hvad er healing så, og hvem er det egentlig der healer hvem?

Der er små kropslige refleksioner undervejs og mulighed for spørgsmål som afslutning.

Praktisk

30. juli 2026 kl. 11-12 på Zoom

Webinaret optages, og du får tilsendt et link til optagelsen senere samme dag. Linket er aktivt frem til søndag 9. august kl. 23.59, så du har god tid til at se med, også selvom du er på ferie.

Webinaret er gratis. Ved tilmelding modtager du en bekræftelsesmail med praktisk information om webinaret. Du giver samtidig samtykke til at modtage mit nyhedsbrev. Du kan til enhver tid afmelde dig via linket i mine mails.

Om Jane Mejlhede

Jeg har arbejdet med healing, psykoterapi og bevidsthedsarbejde i mere end 20 år og har holdt fordybelsesophold siden 2011. Mit arbejde har en non-dual forankring – hvilket blandt andet betyder at jeg ikke ser noget i mennesket som en fejl der skal fikses, men som en del af en større bevægelse mod kontakt og helhed.

For at tilmelde dig - udfyld felterne herunder og tryk tilmeld. Vær opmærksom på, at du skal bekræfte din mail, inden den endelige tilmelding aktiveres.


© 2026 Jane Mejlhede

Created with MailerLite